
Om
VI TROR PÅ EN BÆREDYGTIG FREMTID MED FORTSAT VÆKST
Danmark har mange grønne frontløbere i erhvervslivet og en lang tradition for central regulering af energiområdet, en høj faglighed og gode tilskud. Meget af det kommer dog de største virksomheder til gode, fordi vi som samfund går efter at hente flest mulige energibesparelser per investeret skattekrone. Det giver mening – men lader også de mellemstore virksomheder i stikken.
De mange mellemstore virksomheder har et stort ansvar for at være med til at nedbringe CO2-udledningen i Danmark, blandt andet gennem energioptimering. Potentialet er stort, men midler og kompetencer til at høste det er ofte mindre end hos de store, som kan dedikere tid og penge til ekstern rådgivning – og som prioriteres i de offentlige tilskuds- og støtteordninger.
Complete7 hjælper mellemstore virksomheder i gang med energioptimeringen med en unik, digitalt baseret metode, som identificerer konkrete projekter og guider til viden og værktøjer. Det gør vi for at give de mellemstore virksomheder samme muligheder for at bidrage til klimaindsatsen og FNs verdensmål som de store. Især verdensmål nummer 7 – derfor navnet Complete7.