Skip to content
anne-nygard-vc-vPgGqAr4-unsplash
Kristina SvilandMar 25, 2024 2:57:50 PM2 min read

Danmark har opbrugt deres naturlige ressourcer for 2024

Danmark har nået sin "overshoot day" tidligere end nogensinde i 2024, hvilket viser en negativ tendens væk fra bæredygtighed. 

Den 16. mart 2024 opbrugte Danmark alle deres naturlige ressourcer for 2024, og vi opnåede hermed vores ”overshoot day”. Jordens overskuds dag markerer den dag, hvor Jordens befolkning har opbrugt alle de ressourcer og biodiversitet som planeten kan gendanne på et år. Hvis hele kloden havde et forbrug som Danmark, ville vi have brug for 4,8 jordkloder, eller næsten 5 gange så mange ressourcer.

Alarmerende er yderligere, at Danmark er et af de første lande i verden som har opbrugt deres naturlige ressourcer, og endda 12 dage tidligere end vi gjorde i 2023. Dette er med til at vise en tendens, at vi er på vej væk fra bæredygtighed og, at i en tid som denne, er det vigtigere end nogensinde at være med til at skabe en positiv indflydelse på kloden.

Cirkulær økonomi og genanvendelse er vejen frem

En analyse fra World Economic Forum fra 2020 viser, at investeringer inden for natur positive økonomi, (altså en økonomi der er med til at forbedre plantens helbred og er med til at styrke biodiversitet) kan øge verdens bruttonationalprodukt med 10,1 billioner kroner årligt og skabe 395 millioner jobs inden 2030. Derfor handler det ikke om at gå på kompromis med vores velfærd og vækst, men være mere bevidste omkring vores produktion og genbruge vores ressourcer. I denne sammenhæng bliver cirkulær økonomi, værdikædeoptimering, og håndtering af Scope 3-emissioner (indirekte emissioner, der opstår i en organisations værdikæde) nøgleord for virksomheder, der ønsker at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Ved at fokusere på genbrug og genanvendelse af ressourcer, kan virksomheder mindske deres afhængighed af nye råmaterialer og dermed reducere deres miljømæssige fodaftryk.

Disse cirkulære principper indebærer, at man har en dybdegående forståelse for ens leverandørkæde og produktionens operationer. Dette omfatter forhandlinger med leverandører om at sikre, at indkøbte materialer og produkter er designet til genbrug eller genanvendelse, og at de kan indgå i et lukket kredsløb efter endt brug. Yderligere omhandler det også at arbejde sammen med sine leverandører om at reducere Scope 3-emissioner, hvilket også vil sikre en større konkurrencedygtighed og brand image.

På jeres arbejdsplads kan implementering af cirkulære løsninger for eksempel omfatte indkøb af genbrugte eller genanvendelige produkter, såsom telefoner, computere, eller maskiner, når der er behov for udskiftning eller opdatering. Dette bidrager ikke blot til at mindske produktionen af nye ressourcer, men også til at forsinke opnåelsen af ”overshoot day”.

Omsæt viden til handling

Vi ved, at vores ressourcer ikke er uendelige, men mulighederne for at ændre holdninger og levevis er. Danmark er et af de førende lande når det kommer til innovation inden for grøn energi, og vi ved hvilke implementeringer, der skal til for at ændre denne negative tendens. Det handler om at omsætte viden til handling og eksekvere bæredygtige løsninger i hverdagen, og hermed omstille os så naturen kommer i balance.

Hos C7 ønsker vi at skabe en forskel og en trend mod mere bæredygtighed, og gøre det så enkelt for vores kunder som muligt. Dette gør vi gennem et digitalt forløb hvor små – og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan spare 10-30% på deres energiforbrug og spille en rolle i at fremme en positiv påvirkning på planeten. Kontakt os i dag for at bidrage til en grønnere verden.

RELATEREDE ARTIKLER